Røvtur og bjergtur

Vi sidder nu i bussen mod La Rioja og har dermed også forladt Mendoza – vinens by. Så er det jo på sin plads også at fortælle lidt om, hvad vi har oplevet.

Vi havde booket en vintur, hvor vi så på cykel skulle rundt i området. Det var ikke verdens bedste cykler, og så har argentinerne en tendens til at lave deres veje af plader og derfor er der rigtig mange huller. Men af sted kom vi på cyklerne - bumpende af sted mod første vingård. Det var et museum, som havde redskaber til at lave vin med helt tilbage fra 1600 tallet. Vi fik også smagt på deres bedste Malbec-vin.

Så gik turen videre mod en lille familieejet vingård. Her var der ingen fancy maskiner til at fremstille vin – nej alt blev gjort i hånden. De skrev også selv på etiketterne, som de også selv satte på ved håndkraft. Her skulle der også smages på sagerne samtidig med, at vi spiste frokost. Bumleturen fortsatte derud af et godt stykke endnu, da der cirka 10 km. fra hvor vi havde lejet cyklerne lå en gård, som fremstillede olivenolie. Efter vi havde spist lidt og smagt nogle fremragende oliven, samt brød med olivenolie og soltørrede tomater var tanken fuldt op. Vi skulle nu bare have afleveret cyklerne og var lidt sent på den. Vi gav den gas hjemad og havde godt ondt i R…. ,da vi stod af cyklerne. Louise gik det meste af aften, som en der havde skidt i bukserne og lorten stadig sad i hendes bukser.

Dagen efter stod vi op lidt over kl. 6.00 for at komme på heldagstur. Vi var forbi et område, hvor de fremstiller vand. Så gik turen videre mod Amerikas højeste bjerg, Aconcagau, som er 7000 km højt. Derefter var vi forbi og se en bro, som er naturlig skabt af vandet. Den hedder Puente del Inca. Vi kørte højt op i bjergene af de små grusveje og var tæt på kanten, men der var en fantastisk udsigt.