Tårevædet afsked med Bariloche

Vi har vidst det i lang tid, men derfor er det alligevel svært – at tage afsked med en masse mennesker, som man holder så meget af.

Vi tog ud til busstationen med Fernando og hans søn Joaquin i god tid. Vi sad bare og snakkede, og det var virkelig gået op for Louise og mig, at nu skulle vi videre. Alle pigerne fra mit (Caspers) arbejde havde sagt, at de ikke kunne komme, da de havde møde. Men pludselig stod de også der i busterminalen. Det var jo en kæmpe overraskelse… Lidt senere stod der nu en far til en af børnene fra Colegio don Bosco. Han havde en gave med, og det var lidt vildt og meget overvældende det hele.

Pludselig var der endnu en forældre og endnu en forældre sammen med deres børn fra børnehaven. Så det endte med, at der var omkring 20 for at sige farvel til os – og det var bestemt ikke let.

Af sted kom vi da – og nu er vi så i Mendoza, hvor vi har været ude at cykle for at se på vingårde og smage lidt på de gode varer. Men alt det må i læse på et senere tidspunkt.