mandag den 1. december 2008
De 7 søers vej
I weekenden havde vi besluttet os for at tage en tur til nabobyen San Martin de Los Andes, som ligger omkring 200 km. fra Bariloche. Vi havde lejet en Fiat Uno Fire lørdag middag og drog så af sted. Inden man dog kommer til byen, skal man ud på en flot køretur, 7 lagos, som betyder de 7 søer. At beskrive hvordan det ser ud er meget svært, så det lader vi billederne om. Men flot var det i hvert fald. Da vi ankom til San Matin skulle vi lige bruge noget tid på at finde vores hostel (det er svært, når man ikke har taget adressen med), men da vi endelig fandt det, fik vi tjekket ind og smidt vores tasker. Straks gik turen videre til en nærliggende sø, hvor vi nød udsigten af vulkanen Lanin.
Da vi kom tilbage om aftenen, var vi godt trætte og regnede med, at vi rigtig skulle sove, men sådan skulle det ikke gå. Vi begge sov dårligt og skulle desværre tidligt op, da vi skulle aflevere bilen og på picnic med Caspers kollegaer og påhæng. Selvom vi var trætte, havde vi en rigtig god dag, hvor vi grillede en masse kød, spillede fodtennis, gik ture og nød naturen.
Nu har vi faktisk kun en weekend tilbage her i Bariloche, og den er fuld af planer - ligesom alle de andre dage... Inden vi tager af sted den 10. december skal vi til fest på Caspers skole, til messe i katedralen, ud og spise sammen med vores ”danske spansklæres bror”, tage afsked med Virgin Niña, hvor vi begge har arbejdet, 3 dage til Chile, picnic og Casper skal riverrafte samt tage afsked med alle vi kender.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar