Dengang juleaften forsvandt i ørkenland!

Så har det været juleaften, og den blev fejret her i det nordlige Chile i San Pedro De Atacama. Men vi må indrømme at det for os ikke helt føltes som juleaften…der manglede altså noget. Vi manglede alle de hyggelige juleforberedelser, den hyggelige julebelysning, den kolde danske vinter, familie og venner, julemaden og selv alle de travle danskere, der farer rundt i julen manglede. Så næste år tager vi vist revanche og fejrer jul for fuld udblæsning med alt hvad det indebærer!

San Pedro De Atacama er en lille by i bjergene 2440 meter over havoverfladen midt i Atacama ørknen. Her er varmt om dagen men rigtig koldt om aftnen og om natten, landskabet er selvfølgelig tørt og efter en lille gåtur er dine fødder helt brune af støv. Vi kan virkelig mærke, at vi er i ørknen. Husene er lavet af ler, og det hele er noget anderledes end hvad vi ellers har oplevet. Men selvom byen er lille og ikke har mange indbyggere, er der et hav af butikker, restauranter og overnatningsmuligheder, her er nemlig rigtig mange turister, og det er primært det, de lokale lever af.

I går var vi på en tur rundt for at se nogle af de ting, der ligger omkring byen. Først badede vi i en lagune, med et større saltindhold end i det døde hav, så selvom vi begge er blevet lidt halvfede, var der ingen problemer med at holde os oven vande. Efterfølgende var der mulighed for at bade i to søer, som er blevet dannet af vandet fra bjergene, der er steget op fra undergrunden, det var dog sk… koldt, og det var kun Casper, der var modig nok, Louise overbeviste sig selv om, at babyer i maver ikke kan lide koldt vand. Sidste stop var ved en saltsø, godt nok har vi besøgt en af slagsen i Argentina, men det her var helt anderledes. Her udvindes der ikke salt, søen er der bare. Når man står på land ligner det, at det bare er vand, men man kan faktisk gå rundt på hele søen, da der er et tykt tykt salt lag over det hele, der er kun få centimeters vand oven på.

I morgen meget meget tidligt skal vi ud og se gejsere, der sprøjter med vand og søndag tager vi igen mod Argentina, nærmere betegnet Cordoba, en rejse på ca. 24 timer.

Super Salta

Vi har de sidste dage været i Salta, som vi havde set meget frem til. Mange havde på forhånd fortalt, hvor smukt det er her i provinsen Salta. Og de ord blev ikke gjort til skamme. Endnu engang nogle fantastiske dage med utrolige oplevelser... Her kommer der lidt billeder, og så kan i jo selv dømme.

Strandet i måneland!

I nat ankom vi til Salta og har i dag travet byen tynd…men det er ikke det vi vil fortælle om nu! Vi vil fortælle lidt om vores oplevelser i La Rioja, som er en rigtig hyggelig by, men også et meget varmt sted, i sidste uge havde de haft helt op til 46 grader!

Tirsdag havde vi planlagt en tur med et selskab, til to forskellige parker ca. 200 Km fra byen. Parkerne var grunden til selve turen til dette område af landet. Vi startede tidligt tirsdag morgen og besøget i parkerne var fantastisk, en af parkerne kaldes også ”Valle de La Luna” (”Månedalen”), og ikke uden grund kan vi nu konkludere. Parkerne er fyldt med klippeformationer og fossiler formet af regn og vind igennem de sidste mange mange år samt de mineraler, der findes i området.

F.eks. er der nogle næsten kuglerunde sten, der har fået deres form pga. deres indhold af magnesium. Så besøget i parkerne var trods de kommende besværligheder, det hele værd. For efter at have forladt den sidste park, spredte en meget underlig lugt sig i bilen…..og ja, så holdte vi der, på noget der føltes som en af verdens mest øde landeveje, og vi kunne ikke komme videre. Turen tilbage til La Rioja blev lang, først med en masse ventetid og bagefter med en lang tur med den lokale bus. Så 3 timer senere end planlagt var vi endelig tilbage, desværre for sent til at nå vores planlagte bus til Salta. Så efter en masse tid på at få nye billetter og diskutere med en total håbløs turarrangør om hvem, der skulle betale billetterne (vores guide havde nemlig lovet at ringe til busselskabet og sige, at vi ikke kunne nå at komme med bussen, men det var ikke blevet gjort!), kom vi endelig af sted videre på vores rejse i går eftermiddags, med billetten betalt. Nu er vi så her i byen og ser frem til de næste dages oplevelser.

Røvtur og bjergtur

Vi sidder nu i bussen mod La Rioja og har dermed også forladt Mendoza – vinens by. Så er det jo på sin plads også at fortælle lidt om, hvad vi har oplevet.

Vi havde booket en vintur, hvor vi så på cykel skulle rundt i området. Det var ikke verdens bedste cykler, og så har argentinerne en tendens til at lave deres veje af plader og derfor er der rigtig mange huller. Men af sted kom vi på cyklerne - bumpende af sted mod første vingård. Det var et museum, som havde redskaber til at lave vin med helt tilbage fra 1600 tallet. Vi fik også smagt på deres bedste Malbec-vin.

Så gik turen videre mod en lille familieejet vingård. Her var der ingen fancy maskiner til at fremstille vin – nej alt blev gjort i hånden. De skrev også selv på etiketterne, som de også selv satte på ved håndkraft. Her skulle der også smages på sagerne samtidig med, at vi spiste frokost. Bumleturen fortsatte derud af et godt stykke endnu, da der cirka 10 km. fra hvor vi havde lejet cyklerne lå en gård, som fremstillede olivenolie. Efter vi havde spist lidt og smagt nogle fremragende oliven, samt brød med olivenolie og soltørrede tomater var tanken fuldt op. Vi skulle nu bare have afleveret cyklerne og var lidt sent på den. Vi gav den gas hjemad og havde godt ondt i R…. ,da vi stod af cyklerne. Louise gik det meste af aften, som en der havde skidt i bukserne og lorten stadig sad i hendes bukser.

Dagen efter stod vi op lidt over kl. 6.00 for at komme på heldagstur. Vi var forbi et område, hvor de fremstiller vand. Så gik turen videre mod Amerikas højeste bjerg, Aconcagau, som er 7000 km højt. Derefter var vi forbi og se en bro, som er naturlig skabt af vandet. Den hedder Puente del Inca. Vi kørte højt op i bjergene af de små grusveje og var tæt på kanten, men der var en fantastisk udsigt.

Tårevædet afsked med Bariloche

Vi har vidst det i lang tid, men derfor er det alligevel svært – at tage afsked med en masse mennesker, som man holder så meget af.

Vi tog ud til busstationen med Fernando og hans søn Joaquin i god tid. Vi sad bare og snakkede, og det var virkelig gået op for Louise og mig, at nu skulle vi videre. Alle pigerne fra mit (Caspers) arbejde havde sagt, at de ikke kunne komme, da de havde møde. Men pludselig stod de også der i busterminalen. Det var jo en kæmpe overraskelse… Lidt senere stod der nu en far til en af børnene fra Colegio don Bosco. Han havde en gave med, og det var lidt vildt og meget overvældende det hele.

Pludselig var der endnu en forældre og endnu en forældre sammen med deres børn fra børnehaven. Så det endte med, at der var omkring 20 for at sige farvel til os – og det var bestemt ikke let.

Af sted kom vi da – og nu er vi så i Mendoza, hvor vi har været ude at cykle for at se på vingårde og smage lidt på de gode varer. Men alt det må i læse på et senere tidspunkt.

Rejseplan for den sidste del af turen

Så går turen videre – vi sidder nu her på vores sidste cafebesøg i Bariloche inden turen går til Mendoza. Det har været vemodigt at sige farvel til alle de fantastiske mennesker, som vi har mødt, men vi glæder os meget til at se den anden halvdel af dette fantastiske land. Her kommer en kort beskrivelse af, hvad vi skal opleve den næste 1½ måneds tid.

Mendoza
Første stop er Mendoza, vinens by! Her og i området omkring byen skal vi selvfølgelig ud at se en vingård eller to, besøge to forskellige nationalparker og en gammel ruin af en Inca bro.

Salta
Salta er det nordligste punkt i Argentina som vi skal besøge. Vi har ladet os fortælle at det skulle være et fantastisk sted, så vi ser meget frem til at besøge denne del af landet. Her har vi sat nogle dage af til at se byen, da den skulle være fantastisk flot, men imens vi er i området har vi også planer om at leje bil i nogle dage og køre til nogle af de nærliggende mindre byer (Tilcara, Purmamarca, Humaucara og Cachi) og på turen til en af byerne kommer vi igennem en park fyldt med kæmpe kaktusser.

San Pedro De Atacama
D. 23. December går turen fra Salta til det nordlige Chile hvor vi skal besøge byen San Pedro De Atacama. Og her skal vi fejre jul og tilbringe 5 dage, da busserne frem og tilbage til Salta ikke kører så ofte! Men her er masser af ting at se og tage sig til,…..

Cordoba
Så går turen tilbage til Argentina igen, hvor vi tager en bus direkte til Cordoba – en tur på omkring 28 timer. Vi skal ud til nogle varme kilder, se byen og ikke mindst skal vi ud til en condor-park, hvor det skulle være muligt at se verdens største vingefang på en fugl tæt på. Det skulle også være her at små condor-unger lærer at flyve. Vi skal også fejre nytår her i byen og tager videre den 2. januar.

Concordia
Her skal vi blandt andet opleve endnu en flot nationalpark, som skulle være et besøg værd (El Palmar). Vi bor i byen her for at være tæt på parken, som vi vil bruge en dag på at se.

Rosario
Ifølge Lonely Planet skulle det være en af de mest perfekte argentinske byer – kan det virkelig være rigtigt? Vi tager turen dertil for at undersøge sagen og opleve byen på egen hånd.

San Antonio de Areco
SÅ skal vi ud og opleve en rigtig gauchoby (argentinsk cowboyby), hvor folk bærer det traditionelle tøj. Der skulle være store kvægfarme som også er et besøg værd.

Pinamar/Mar del Plata/ Villa Gessell
Nu er vi nået frem til den 10. januar og turen går nu til den argentinske østkyst, hvor vi skal nyde det gode vejr og slappe lidt af på en af de mange gode strande inden turen går hjem til det kolde Danmark. Vi ved på nuværende tidspunkt ikke hvilken en by det bliver, men formentlig en af de nævnte.

Buenos Aires
Vi har nu kun 6 dage tilbage til afrejse – vi begynder sikkert at glæde os til at komme hjem og se Jer derhjemme, men inden vi skal det, er planen at vi endnu engang skal opleve en masse ting i hovedstaden og måske tage en smut til Uruguay igen.

København Lufthavn
Den 26. januar går turen tilbage til Danmark og efter cirka et døgns rejse skulle vi gerne være i Københavns Lufthavn den 27. januar.

Fabelagtig tur til Chile

I torsdags tog vi turen til Chile, hvor vi skulle besoge byen Valdivia. Vi ankom til en by, som er omgivet af floder, som lober igennem byen og ikke mindst er sommervejret for alvor nu kommet til Sydamerika. Vi fik smidt vores ting pa vaerelset og skulle sa ud at se byen. Noget af det forste som modte os, da vi gik langs floden mod byen, var en stor solove, som sad pa en badebro og nod varmen. Det var fuldstaendig surelalistisk, at den bare sad der fa meter fra, hvor vi befandt os. Det er abenbart meget naturligt i byen, at de lever der blandt menneskerne. Det har dog ogsa kostet nogle knubs til forskellige, som kommer lidt for taet pa, da der ikke er afskaermning mellem dyrene og gaden.

Ellers blev det til en sejltur rundt omkring i omradet, hvor vi var ude se gamle krigsruiner ved kysten, som var tilbage fra tiden, da spanierne indtog Chile.

Sondag var vi hjemme i Bariloche igen, hvor vi tog med Nati og Witi + familie til en so, som ligger et lille stykke herfra. Der var vi ude at bade og ellers bare nyde det super vejr.

P.s lige nu er vores computer gaet i ged, sa i ma kigge langt efter billeder (fik du den far Kurt).

Knus fra os

De 7 søers vej

I weekenden havde vi besluttet os for at tage en tur til nabobyen San Martin de Los Andes, som ligger omkring 200 km. fra Bariloche. Vi havde lejet en Fiat Uno Fire lørdag middag og drog så af sted. Inden man dog kommer til byen, skal man ud på en flot køretur, 7 lagos, som betyder de 7 søer. At beskrive hvordan det ser ud er meget svært, så det lader vi billederne om. Men flot var det i hvert fald. Da vi ankom til San Matin skulle vi lige bruge noget tid på at finde vores hostel (det er svært, når man ikke har taget adressen med), men da vi endelig fandt det, fik vi tjekket ind og smidt vores tasker. Straks gik turen videre til en nærliggende sø, hvor vi nød udsigten af vulkanen Lanin.



Da vi kom tilbage om aftenen, var vi godt trætte og regnede med, at vi rigtig skulle sove, men sådan skulle det ikke gå. Vi begge sov dårligt og skulle desværre tidligt op, da vi skulle aflevere bilen og på picnic med Caspers kollegaer og påhæng. Selvom vi var trætte, havde vi en rigtig god dag, hvor vi grillede en masse kød, spillede fodtennis, gik ture og nød naturen.

Nu har vi faktisk kun en weekend tilbage her i Bariloche, og den er fuld af planer - ligesom alle de andre dage... Inden vi tager af sted den 10. december skal vi til fest på Caspers skole, til messe i katedralen, ud og spise sammen med vores ”danske spansklæres bror”, tage afsked med Virgin Niña, hvor vi begge har arbejdet, 3 dage til Chile, picnic og Casper skal riverrafte samt tage afsked med alle vi kender.