mandag den 24. november 2008

En overraskende fødselsdag




Selvom det jo ikke er det samme at holde fødselsdag væk fra familie og venner, havde jeg en rigtig god en af slagsen i onsdags. Vi startede med at hygge hjemme med morgenmad og gaver – derefter tog vi ned i byen for at snakke med familien derhjemme.

På arbejdet havde jeg godt lagt mærke til, at de havde gang i noget, men det først rigtig op for mig, da jeg havde været nede og handle noget salt, som vi skulle bruge til at lave trylledej af. Da jeg kom tilbage var gardinerne trukket for (der er gardiner ved indgangspartiet), og jeg kunne høre nogle rumsterer inde bag ved. Da de endelig åbnede var alle børnene der til at synge fødselsdagssang og oveni det, havde Ceces mand, Fernando, hentede 4 af de store drenge ude fra et sted, hvor jeg også har arbejdet, som ligger i den meget fattige del af byen. Så alt sammen var lidt en overraskelse for mig, men en god en af slagsen.

Den bedste kom dog om aften, hvor vi var nede på et hospital for at Louise kunne blive scannet. Men det har i jo allerede læst om….
Knus fra Casper

torsdag den 20. november 2008

Den er god nok....

I gar var vi til laegen for at finde ud af, om Louise baerer rundt pa en lille Diego inde i maven. Og ud fra billedet (som ikke er super kvalitet eller saerlig stort) kan i altsa se, at den er god nok :-)
Det er super fedt, og nu bliver hun jo ogsa kun storre og storre - vi har ellers i lang tid vaeret i tvivl, om hun var gravid med chokolade og alt det andet laekre, som vi spiser hernede :-) Men det er altsa en lille baby.



Vi horte hjertet banke los, og sa den bevaege sig - det var helt urealistisk og ikke til at forsta. Vi skal i de kommende dage - eller rettere sagt Louise skal til forskellige prover og sa til slut have endnu en scanning inden vi forlader Bariloche d. 10 december.

Knus fra Louise, Diego og Casper

tirsdag den 18. november 2008

Sommer og sol


Så er sommeren for alvor kommer til Bariloche, og det resulterede i at både badeshorts og bikini blev luftet i weekenden - dog ikke i vandet! Lørdag pakkede vi en taske og gik til vandet for at slappe af og ligge rejseplaner. Planerne blev lagt, men om aften fandt vi ud af hvor stærk solen er hernede over den sydlige jordklode. Louise var fuldstændig rød på maven og Casper på ryggen, som en anden reje. Inden vi dog kom hjem om aften var vi også forbi en fortovscafe og spise frokost og Casper kunne nyde en iskold øl i solen – for første gang i meget lang tid!!

Søndag tog vi med Cece og Fernando til Lago Puelo, som ligger cirka 150 kilometer fra Bariloche, hvor Fernando sammen med hans band skulle spille til et stort arrangement, arrangeret i forbindelse med ”Dia del tradicion” traditionernes dag. Her var folk klædt i traditionelt argentinsk tøj, som man dog stadig ser folk i. Der var konkurrencer på hest, lasokonkurrence om at nedlægge en kalv, folkemusik og i det hele taget svømmede det bare med heste, som store og små red på. Det meste af dagen hyggede vi med bandet og deres familier, mens vi spiste typisk argentinsk mad (parilla), chorizopølser og kød grillet over bål og med brød til.

Dagen for Caspers fødselsdag nærmer sig med hastige skridt, men det er mærkeligt ikke at skulle fejre fødselsdag i sommerhuset i Blåvand med vores familier (som jo ellers var blevet en dejlig tradition). Men i stedet er vi inviteret hjem til Cece og Fernando for at spise, og det glæder vi os til.

Knus fra Casper og Louise

torsdag den 6. november 2008

En måned til afgang...

Vi er nu gået ind i den sidste måned med arbejde i Bariloche! Casper stopper på Colegio Don Bosco d. 3. December og Louise der nu kun arbejder i børnehaven ”Virgen nina” med fattige børn, stopper til d. 1. December. Det er mærkeligt at tiden allerede er gået, men vi kan også langsomt mærke at vi begynder at glæde os til at skulle rejse rundt igen og vi er nu i gang med at planlægge sidste del af vores rejse….og vi nyder det :0)
Men der er stadig ting i Bariloche og området omkring som vi gerne vil nå at opleve inden vi rejser videre og det er det de næste weekender og den første uge af december kommer til at gå med. I denne weekend har vi besluttet at tage en tur til Villa Angostura, en lille by i nærheden. Her er der en park med Kanel træer og forskellige muligheder for at komme ud og gå nogle lange ture.

Selvom det nu egentlig burde være forår og dejlig varmt, ligesom mange andre steder i Agentina, ved kysten er der f. eks. 31 grader, ja så er vejret desværre lidt mere omskifteligt her i Bariloche. Den ene dag render vi rundt i korte bukser, t-shirt, sandaler og bliver forbrændte hvis vi glemmer at tage sol creme på og den næste dag er vi ved at blæse omkuld og kan næsten ikke få nok tøj på…men det er altså sådan vejret er her i bjergene. De siger endda at der mangler endnu en dag med sne, inden at det bliver sommer, men nu må vi se om det holder, normalt plejer de at have tre dage med sne efter at vinteren er slut, men indtil videre har der kun været to!

I sidste weekend var vi om søndagen til et arrangement m. Caspers skole for at fejre”dia de familia” (familiernes dag). Det var for alle skolens yngste børn og ansatte samt deres familier. Arrangementet var udendørs og heldigvis, var det denne dag dejligt vejr. Det var rigtig hyggeligt og afslappet, folk grillede, børnene løb rundt og legede og så var der nogle forskellige lege hvor både børn og voksne var med. Og havde vi optaget hvordan det hele foregik, er vi sikre på at, i vil tro at de voksne mennesker der deltog i legene var berusede, dette var dog ikke tilfældet, men blot en oplevelse af hvor meget Argentinerne lever sig ind i de ting de gør.

Til sidst var der et lille orkester der spillede noget folkemusik og to unge mennesker stillede sig pludselig op og dansede til! På vej tilbage til Bariloche, holdte vi ind et sted og gik ind igennem skoven, for at se nogle gamle klippe tegninger som indianere har malet for ca. 2000 år siden. Ikke mange ved hvor lige akkurat disse tegninger er, men Caspers leder Cece som vi kørte med, hendes mand arbejder for de argentinske nationalparker og kunne derfor vise os dem. Det var en rigtig hyggelig dag!